Om Støberigården

Støberigården er et plejecenter i Nykøbing med 64 lejligheder til ældre borgere. Vi har også en specialafdeling for yngre senhjerneskadede. Støberigården blev taget i brug 1. maj 2003.

Der er 64 lejligheder fordelt på 4 huse i to plan. Beboerne bor i små leve-bo-miljøer med 8 beboere i hver gruppe. Der tages udgangspunkt i beboernes ressourcer, da vores ønske er, at inddrage beboerne mest muligt i dagligdagens gøremål herunder madlavning, rengøring og tøjvask.

Du har som beboer en udstrakt grad af selvbestemmelse og medbestemmelse. Vi har som mål, at du i videst mulig omfang får mulighed for at leve, som du gjorde det hjemme inden indflytning på Støberigården.

Vi har også en specialafdeling for yngre senhjerneskadede i alderen 40 til 65 år.

Hele døgnet yder vi en professionel pleje og omsorg for vores beboere. Vi tager hensyn til, at ethvert menneske er unikt og har en værdi i sig selv, dog altid som en del af en social sammenhæng og med krav på respekt for egne grundlæggende værdier.

Vores kontorlokaler findes i centerbygningen på 1. sal. Beboere og pårørende er altid velkomne til at henvende sig.

Hvordan får jeg en plads?

Morsø Kommunes Visitation skal visitere dig til en plejebolig. For at blive visiteret til en plejebolig kræves det, at du ikke længere kan klare dig i din hidtidige bolig og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter. Du skal endvidere selv udtrykke ønske om at ville bo i en plejebolig.

Hvis du har behov for en plejebolig, kan du henvende dig til Morsø Kommunes Visitation på telefon 9970 6348.